- Mikkel Hybert Gotfredsen
Direktør
Direktør
Ansvarlig for Lindgot ApS og ansvarlig for dit regnskab.
Lindgot ApS repræsenteres af Mikkel Hybert Gotfredsen. Uddannet revisor, HD og har arbejdet 8 år i et mellemstort statsautoriseret revisionshus og har haft kunder af små og mellemstor størrelse.
Til dagligt er Mikkel fuldtidsansat som Senior Accountant i et stort dansk børnetøjsbrand og har ved siden af dette stiftet Lindgot ApS.
Lindgot ApS blev stiftet fordi Mikkel som revisor har set behovet fra mindre virksomheder. Behov for hjælp til at holde styr på alt det som den erhvervsdrivende ikke har evnen til, tiden til eller interessen for, men som alligevel er en vigtig del af det at have et selskab.
Da Lindgot ApS ikke er et statsautoriseret revisonshus, afgiver vi ikke erklæring på årsrapporten. Alle tal mv. som bliver indberettet er derfor ledelsens eget ansvar.
Lindgot ApS er stolt sponsor af det lokale ishockey hold, Rødovre Mighty Bulls.
En årsrapport giver dig og offentligheden et øjebliksbillede af din virksomheds økonomiske situation.
Jeg opstiller årsrapporten på baggrund af virksomhedens bogføring og indberetter tallene til Erhvervsstyrelsen for dig, så du ikke skal bekymre dig om det.
En anden ting som skal indberettes i forbindelse med afslutningen af et regnskabsår, er selskabets skattepligtige indkomst. I forbindelse med opstillingen af årsrapporten vil jeg foretage skatteberegningen og indberetning af oplysningsskemaet til Skattestyrelsen.
Bogføring er et must for din virksomhed og skal laves i henhold til Bogføringsloven.
I stedet for at du skal sætte dig ind i Bogføringsloven og generelt debet/kredit, kan du trygt lade mig håndtere det for dig. Alt efter aftale sørger jeg for løbende afstemninger og kan derfor også assistere med klargøring af materiale til revisor.
Moms kan give mange erhvervsdrivende grå hår på hovedet. Husker du alle fradrag, deadlines og får du indberettet det rigtige i moms? Hvis du er lidt i tvivl eller kan svare nej til bare én af de tre spørgsmål,så betyder det, at der er en risiko for, at din virksomhed er gået glip af og/eller har mistet penge, som i stedet kunne stå på din virksomheds bankkonto.
Prisen for den assistance du har brug for kan variere meget alt efter omfanget af den hjælp du skal bruge.
Jeg er altid åben for at lave en aftale om et fast honorar, som vi i fællesskab kan blive enige om. Ønsker du derimod en timepris koster min tid 500 kr. ekskl. moms i timen.
Kontakt mig på mhg@lindgot.dk og lad os have en uforpligtende dialog om det du ønsker assistance med.
Hvor har du været hele mit liv? :)
Kan klart anbefale at bruge Mikkel som revisor, han kommunikerer godt, holder aftaler og er utrolig dygtig til det han laver. Har haft Mikkel som revisor siden jeg startede og har i den tid kun "tjent" penge på samarbejdet.
Samtidig er han god som sparringspartner til at snakke om udvidelse og lignende.
Mikkel svarer virkelig hurtigt, og er yderst hjælpsom. Anbefaling herfra.
Jeg har kun rosende ord om Lindgot ApS. Mikkel har været en ubeskrivelig hjælp i at få omsat min teoretiske viden omkring regnskab/bogføring til praktisk at gøre det - hvilket jeg har lært utrolig meget af. Mikkel har løbende kigget mig over skulderen og sikret at jeg ikke har lavet alt for mange fejl. Når jeg har haft spørgsmål har jeg ikke bare fået et svar tilbage, men også et “tænk lige over” og “vær opmærksom på” med på vejen.
Jeg glæder mig til mit fortsatte samarbejde med Mikkel.